torsdag den 30. august 2012

Sikken herlig tid. Det vælter ind med gode tilbud fra planteskolerne, og i morgen skal jeg ud og købe tulipanløg - masser af tulipanløg. I sidste weekend røg der lige 10 nye stauder med hjem, men det ser desværre ikke ud af så meget lige nu.

Og så er det jo herligt med lidt regn ind imellem, så der ikke skal vandes så meget. Forleden aften resulterede en god byge i en fantastisk smuk regnbue.



Jeg har købt en ny havebog, Claus Dalbys "Den levende have". Ved godt, jeg måske er en smule bagud ;-), men hold da en inspirationskilde. Super dejlige billeder og hyggelig og informativ læsning.


           

lørdag den 25. august 2012

I dag har vi fældet nogle store thujaer i gavlen ved hoveddøren, fordi vi skal have lavet ny trappe.
Jeg glemte selvfølgelig at tage et billede inden (det skal jeg lige lære, for hvad er en blog uden billeder?), men her kan I kan se hvordan det ser ud nu.




Vi er i forhandlinger med både murer og smed, men vi er virkelig meget i tvivl om hvordan udtrykket af den nye trappe og det nye rækværk skal være. Vores hus er fra 50´erne og stilen derefter, men jeg tror, vi bevæger os over i noget lidt mere moderne. Fortsættelse følger... :-)

torsdag den 16. august 2012

Opstart af bloggen

Jeg vil så gerne lave et rigtig flot design på min blog, men synes ikke rigtigt, jeg kan få de forskellige skabeloner til at virke. Men jeg øver mig og må måske ty til hjælp af min computerkyndige og ivrigt bloggende datter, der desværre er midlertidigt bortrejst. I al fald er mine planer snart at få lagt en masse billeder og noget beskrivelse af min have på bloggen. Så det kan I jo glæde jer til.

onsdag den 15. august 2012

Om Havetossen

Jeg er ny i bloggerland, men er superinspireret af alle de fantastiske danske haveblogs, der findes. Jeg håber, at jeg med min egen blog også kan bidrage til inspiration for alle jer derude.